Rytmisk gymnastik
Rytmisk gymnastik er en disciplin indenfor gymnastik, som udelukkende er for kvindelige gymnaster. Rytmisk gymnastik minder på mange områder om dans, ballet og yndefulde bevægelser kombineret med fysisk hårde spring, der gerne skulle fremstå lette og elegante.At være en dygtig rytmisk gymnast, kræver mange forskellige egenskaber. Man skal være rytmisk anlagt og have en god musikforståelse, da samspillet mellem musik og gymnast, er en vigtig del af øvelserne. Man skal samtidig besidde en god portion selvdisciplin, da der skal trænes hårdt på både den fysiske kropsstyrke og den mentale ro og udholdenhed. Der er rigtig mange gentagelser og spring der skal øves igen og igen, da præcision i øvelserne er ekstremt vigtigt. Både individuelt, men også i holddiscipliner, hvor øvelserne gerne skal fremstå så synkront som muligt.Rytmisk gymnastik kan inddeles i tre hovedgrupper bestående af Rytmisk Sports Gymnastik, Grand Prix Rytme og æstetisk gruppe gymnastik. Rytmisk Sports Gymnastik har elegancen og de danseprægede rutiner fra den rytmiske gymnastik, men tilsat håndredskaber som for eksempel vimpel, køller, tøndebånd eller bolde. Denne rytmiske gymnastikform kan udøves af både individuelle og grupper, og er en del af det olympiske program.Grand Prix Rytme er en dansk konkurrence i rytmisk gymnastik kun for hold. Herhjemme, er det den form for rytmisk gymnastik, der er mest udbredt, og det dyrkes både i gymnastikforeningerne samt på rigtig mange efterskoler. Grand Prix består ofte af to dele, en med håndredskaber, og en uden.Den sidste hovedgruppe indenfor rytmisk gymnastik, er Æstetisk Gymnastik. Dette er en rytmeform for grupper, der udelukkende omhandler de koordinerede bevægelser, der skal udføres med stor fokus på elegancen og smidigheden. Denne type rytmisk gymnastik udføres uden brug af redskaber, og generelt er sværhedsgraden af øvelserne temmelig høj og inkluderer balancer, pivouer og spring over gulv.